Kurser for lærere og pædagoger


Skoleforvaltningen har i samarbejde med naturskolen et stort ønske om at kvalificere undervisningen i Mariagerfjord kommune. Målet er derfor at flest mulige lærere og pædagoger føler sig kompetente til at undervise deres elever - både ude og inde, således at der opstår en nær forbindelse mellem det eleverne oplever ude og det de arbejder med inde.
Der er mange lærere der allerede udfører en eksemplarisk flot undervisning, men der er også lærere der mangler faglig viden, mangler kendskab til gode aktiviteter, ikke kender naturen omkring skolen osv. Her kan naturvejlederen bidrage med sin ekspertise. Det kan være en fagdag omkring hvordan skolens nærområde inddrages i undervisningen eller en dag med kompetenceudvikling i forhold til forskellige naturfaglige emner.
Det helt afgørende er, at samarbejdet med naturvejlederen tilpasses den enkelte skole og de enkelte læreres og pædagogers behov. Det betyder ikke så meget om vi er få eller mange, bare lysten til at bruge naturens fantastiske læringsrum er til stede.

Kontakt naturvejlederen hvis I har ønsker om kurser på jeres skole eller institution.