Naturvejledning for hele kommunen

Naturvejledning tager udgangspunkt i aktiviteter i naturen. Aktiviteter der skaber velvære, udfordringer, nye oplevelser og indsigt.

Naturvejledningen har rigtigt mange målgrupper: primært skoler og daginstitutioner, men derudover også borgerne, psykisk syge, ældre, handicappede, sundhed, turisme m.v

Mariagerfjord naturskole vil gerne udvikle naturvejledningen i Mariagerfjord kommune. Det vil sige at vi hele tiden eksperimenterer med, hvordan naturvejledning fungerer bedst, hvilket mål vi har for naturvejledningen, og hvilke målgrupper vi skal arbejde med.

Vær derfor opmærksom på naturvejledningens bredde af muligheder og sig til, hvis du har lyst til at være med. Det kan både være med nye ideer til afholdelse af konkrete arrangementer, nyt samarbejde eller i et arbejde med nye målgrupper.

Du er altid velkommen til at bidrage som en praktisk hjælpende hånd, til selv at afholde arrangementer eller til at deltage på ture og i det øvrige samarbejde.

Skolerne (billede kommer)
Børn, der elsker at være i naturen og har stor indsigt i økologiske sammenhænge, er kimen til fremtidens natursyn, indsigt og brug af naturen. Det, at samarbejde med skolernes lærer og kvalificere dem bedst muligt til at undervise i naturfag er derfor en særlig vigtig opgave.

Daginstitutionerne (billede kommer)
Børn i 0-6. år alderen får mange konkrete erfaringer, både i forhold til naturen, socialt, sprogligt og fysisk ved at være meget i naturen - og der er masser af plads. Et samarbejde med pædagoger og daginstututionerne er derfor også vigtigt.

Borgerne i Mariagerfjord kommune (billede kommer)
Mange spiser for godt og sidder for meget ned. Samtidig har vi alt for travlt og vores livsværdier er meget materielle. Naturen er et unikt sted til at finde ro, uden materielle krav, med mulighed for fysisk udfoldelse, smukke omgivelser og mere sundhed, livskvalitet og indsigt i naturen. Derudover har vi som borgere en forpligtigelse til altid at diskutere samspillet mellem samfund og natur.

Psykisk syge (billede kommer)
Har man det svært og lever sig liv på institution kan timer i naturen sammen med en naturvejleder være porten til større livsglæde, selvværd, lyst til samarbejde og lyst til at udfordre sig selv.

Handicappede (billede kommer)
Handicappede har et mindst lige så stort et behov for og glæde ved naturen som vi andre! Naturvejlederen kan bidrage til at skabe de muligheder.

Ældre (billede)
En tur i skoven kan betyde en stor forskel.

Sundhed (billede kommer)
Mange sygdomme opstår fordi vi bevæger os for lidt, bliver overvægtige eller ikke finder tilstrækkelig ro og glæde i vores hverdag. Bevægelse og oplevelser i naturen er med til at forebygge alle disse ting - og kan tilmed for mange mennesker være noget de sætte pris på. Vi vil derfor gerne bidrage med tiltag der giver nemmere og hyppigere adgang til naturen og alle de muligheder der følger med. For eksempel kan vi sikre, at der er familiecykelruter og skovstier med udfordringer til børnene omkring alle vores byer. At der tilbud om aktiviteter og en tradition for fælles udfoldelse til os alle.

Turisme og friluftsliv (billede kommer)
Når vi holder ferie er der særlig tid og mulighed for oplevelser i naturen. Mariagerfjord kommune vil derfor gerne bidrage med et bredt udbud af sommeraktiviteter i naturen både for de lokale borgere og for de turister der kommer til området. Dels tilbyder vi en uge med familieaktiviteter på naturskolen, der er tilbud om offentlige ture året rundt, dels arbejder vi i hele kommunen for at få masser af synlige muligder for friluftsliv, cykelstier, primitive overnatningspladser, afmærkede stier og rigtig meget andet. Har du selv ideer til initiativer er du meget velkommen til at kontakte naturskolen